Kirken
Alsted Kirke ligger 52 meter over havet. Den er bygget omkring 1150. Kirken var oprindelig den største landsbykirke i Alsted Herred, men er nu overgået af Haraldsted Kirke. Da Alsted var herredsby blev der holdt retterting i kirken. Kirken dengang bestod af kor med apsis i øst og skib i vest.
I dag består den af et romansk skib, kor og apsis, et gotisk tårn samt 2 sengotiske sidebygninger, et våbenhus mod syd og et ligkapel mod nord. Sidebygningen mod nord var oprindelig kvindeindgangen. Kirken er næsten helt igennem opført af regelmæssigt tilhugne Faksekalkskvadre, hvorimod våbenhus, ligkapel og tårn er af munkesten. Tårnet har tidligere haft en udvendig trappe, men i dag findes der et stort trappehus opført af gule Flensburger-sten. Alsted Kirke kom 1360 under Sorø Kloster. I 1687 blev den lagt ind under Næsbyholm Gods, og overgik derfra til selveje den 6. juni 1925.
I dag består den af et romansk skib, kor og apsis, et gotisk tårn samt 2 sengotiske sidebygninger, et våbenhus mod syd og et ligkapel mod nord. Sidebygningen mod nord var oprindelig kvindeindgangen. Kirken er næsten helt igennem opført af regelmæssigt tilhugne Faksekalkskvadre, hvorimod våbenhus, ligkapel og tårn er af munkesten. Tårnet har tidligere haft en udvendig trappe, men i dag findes der et stort trappehus opført af gule Flensburger-sten. Alsted Kirke kom 1360 under Sorø Kloster. I 1687 blev den lagt ind under Næsbyholm Gods, og overgik derfra til selveje den 6. juni 1925.
KalkmalerierApsis
I apsis afdækkedes i 1892 kalkmalerierne. Det er en majestas-fremstilling udført i tiden indtil 1200 af Jørlundeværkstedet, der var tilknyttet Hvideslægten. De forestiller den tronende Kristus omgivet af en mandorla (ring i forskellige farver), der igen omgives af evangelistsymbolerne, Matthæus (englen), Markus (løven), Lukas (oksen), og Johannes (ørnen). Mod nord er desuden Jesu mor Maria og ærkeenglen Rafael, og mod syd apostlen Johannes og en anden ærkeengel. Den meget smukke frise under figurerne, Hejrefrisen, som den kaldes, består af helgenbilleder og blomstermotiver i firkantede felter omgivet af fint malede hejrefugle. Indvielseskors Ved den store indvendige restaurering i foråret 2004 blev det fine lille indvielseskors ved døbefonten afdækket og restaureret. |
|
Inventar
Alterpartiet
Alteret er nybygget i foråret 2004. Indmuret i det nye alter er et lille ”relikvie”, som blev fundet indhugget i det gamle alter. Det er en lille blyplade bøjet op om nogle knogler. Bagpå er indridset: ”Nybygget 1867”. Antependiet er fra 1964 udført af ægteparret Kirsten og John Becker. Alterkalken er af københavnsk prøvesølv fra omkring 1590. Alterstagerne er gotiske, af messing og uden årstal.
Alterudsmykning
Kirken fik 2009 ny alterudsmykning, der blev indviet ved årets høstgudstjeneste. Det består af et alterkrusifiks og 2 altervaser, som er fremstillet af billedhugger Jesper Neergaard. Billedhugger Jesper Neergaard giver følgende beskrivelse af materiale og tanker omkring udformning: "Materialet er okkergul ørkensandsten fra Det Hellige Land, sandsynligvis fra Negev. Det sjældne og usædvanlige materiale er valgt for at indgå i samklang med kalkmaleriets okkergule mandala og borter, og med korset på antependiet. Soklen er sort granit. Tanken med korset er, at det knejser fast rodfæstet, som både et træ og et arkitektonisk tårn, med de indskudte spidsbuede støtteformer, for så at udstrække sine kraftfulde arme, hvis udadbuede endeflader tilsammen kan omskrives af en usynlig cirkel, der symboliserer ”Altet”. I stedet for den korsfæstede Kristusfigur er der udformet et trelaget højt relief, hvori det inderste danner en udstrålende og favnende stjerne; det næste endnu et kors med buede endeflader, der tilsammen danner endnu en cirkel. Det genspejler korset på runestenen i kirken. Endelig er der i centrum en oval form, der symboliserer oprindelsen, livet som det indre midtpunkt. På korsets ”bagside” ses endnu et stjernerelief, som i midten bærer en omvendt dråbeform. Den symboliserer Kristi blod, der ikke faldt til jorden, men steg opad for at påkalde nåden. Samtidigt kan den opleves som hjertet, der er skudt op i halsen af beklemmelse, betagelse og nød. Vaserne, der flankerer korset, skal repræsentere de to andre kors på Golgatha. Deres fine relieffer, som alle er forskellige, skal genspejle symbolikken i korset og udbredelsen af dets budskab. Tilsammen skal helheden udtrykke fortrøstning og jubel, snarere end lidelse og fortvivlelse."
Døbefonten
er af gotlandsk kalksten fra 1200 årene. Tidligere har der stået en døbefont af granit. I 1909 fandt man en ituslået granitdøbefont som hjørnesten i en af præstegårdens længer. Den kom til at stå i præstegårdshaven som fuglebad, men blev senere flyttet hen på kirkegården, hvor den står i dag vest for våbenhuset. Den nuværende døbefont har et dåbsfad fra 1600 tallet og et messingfad fra nyere tid.
Prædikestolen
Prædikestolen er fra ca. 1850, og kirkebænkene fra 1940. Indtil 2004 stod kirkebænkene umalede, men ved restaureringen fik de den smukke gule farve. De små billedbrikker på stolegavlene er malet på kirkemaler Bent Jacobsens værksted i Korinth, men færdiggjort her i kirken for at få den helt rigtige farvenuance. Også prædikestolen er nyrestaureret.
Orglet
Orglet blev indviet i 1971 og malet i 2004. Det er bygget på Poul Gerhard Andersens orgelbyggeri i København. Det har 5 manualstemmer.
Lysekroner
Lysekronerne er skænket kirken af private mennesker i Alsted.
Pengeblok
Lige inden for døren står en stor pengeblok af træ belagt med jern fra 1600 tallet. Oprindelig har der været to.
Gravminder
Både præster og almindelige mennesker er i tidligere tid blevet begravet inde i kirken både i koret og i gangen. Ved restaureringen i 2004 blev der fundet en muret krypt i koret. Den var tom.
På nordvæggen øverst hænger en trætavle, der fortæller, at ”præst i Alsted Hr. Jonas Andreas Marie Zimmer, født i København 1722 og hans hustru Anna Marie Zimmer er begravet i kirken”.
Den nederste trætavle på nordvæggen er også over en præst i Alsted ”Johannes Severin Franch født til verden 1684 den Ottoberis, gift første gang med Jomfru Maren Jacobe Daatter Lund, anden gang med Jomfru Anna Catharina Schelderus”.
På stenen, nedlagt i gulvet i koret, kan læses om præst ”Jacob Brochhardsøn født i København Anno 1634. Han indgik i ægteskab til sin formands enke Birgitte Bertelsdatter”.
Gravstenen, der står op ad sydvæggen, er fra 1300 årene. Den blev i 1574 brugt som overligger på en grav i kirkegulvet blot med en ny tekst. Stenen fortæller, at det er ”Salig Anna Persdatter fød i Greno død her S. Annedag 1574 Med sin dater Maren Michelsdater som døde pyngis aften 1573”. Stenen blev i 1910 fjernet fra gulvet og sat op ad muren.
Runesten
Under tårnet op ad vestmuren inde i kirken står en runesten. På den læses ”Eskil satte denne sten for Ystin og sine andre brødre Ystins søn adelsmanden Migi”. Stenen blev fundet af oldforskeren Ole Worm i 1640, og det var ham, der tydede teksten. Senere forskere mener, at teksten skal tydes ”Eskil satte disse stene efter Østen og sin bror Fler, Østens søn, adelmærke”.
Klokker
Alsted Kirke har 2 klokker, begge med en meget smuk klang. Den lille klokke er fra 1618, og den store fra 1829.
Udvendig
Udenfor våbenhuset er den gamle døbefont opsat. Den har i en periode stået i præstegårdshaven. Se yderligere om denne døbefont ovenfor under døbefont.
Udvendig på våbenhusets vestmur findes en stentavle opsat af digteren Thor Lange i 1915. Der står.” Til minde om Ædlingen Kong Magnus, som ved et ulykkeligt fald nær Alsted tilsatte livet A.D. M111L” ( Kong Magnus den Gode 1047).
Legathuset
Huset, der er sammenbygget med kirkens vestmur, blev i 1970 købt af menighedsrådet og lagt under kirkeembedet. Husets historie går tilbage til 1690, hvor det kaldtes ”Præstehuset”, fordi det dengang ejedes af præsteembedet. Fra 1768 til 1816 blev det beboet af sognets præsteenker og kaldtes ”Enkesædet”. I 1843 blev det købt af ejeren på ”Alstedgården”. Hans søn oprettede i 1890 et legat, så huset blev fribolig for trængende i Alsted Sogn. Som sådan fungerede det til omkring 1950. Huset hedder i dag ”Legathuset”, og det rummer kirkens toiletter, redskabsrum, frokoststue m.m. til graveren, køkken og mødelokale m.m. Det blev fuldt restaureret i 1987.
Alteret er nybygget i foråret 2004. Indmuret i det nye alter er et lille ”relikvie”, som blev fundet indhugget i det gamle alter. Det er en lille blyplade bøjet op om nogle knogler. Bagpå er indridset: ”Nybygget 1867”. Antependiet er fra 1964 udført af ægteparret Kirsten og John Becker. Alterkalken er af københavnsk prøvesølv fra omkring 1590. Alterstagerne er gotiske, af messing og uden årstal.
Alterudsmykning
Kirken fik 2009 ny alterudsmykning, der blev indviet ved årets høstgudstjeneste. Det består af et alterkrusifiks og 2 altervaser, som er fremstillet af billedhugger Jesper Neergaard. Billedhugger Jesper Neergaard giver følgende beskrivelse af materiale og tanker omkring udformning: "Materialet er okkergul ørkensandsten fra Det Hellige Land, sandsynligvis fra Negev. Det sjældne og usædvanlige materiale er valgt for at indgå i samklang med kalkmaleriets okkergule mandala og borter, og med korset på antependiet. Soklen er sort granit. Tanken med korset er, at det knejser fast rodfæstet, som både et træ og et arkitektonisk tårn, med de indskudte spidsbuede støtteformer, for så at udstrække sine kraftfulde arme, hvis udadbuede endeflader tilsammen kan omskrives af en usynlig cirkel, der symboliserer ”Altet”. I stedet for den korsfæstede Kristusfigur er der udformet et trelaget højt relief, hvori det inderste danner en udstrålende og favnende stjerne; det næste endnu et kors med buede endeflader, der tilsammen danner endnu en cirkel. Det genspejler korset på runestenen i kirken. Endelig er der i centrum en oval form, der symboliserer oprindelsen, livet som det indre midtpunkt. På korsets ”bagside” ses endnu et stjernerelief, som i midten bærer en omvendt dråbeform. Den symboliserer Kristi blod, der ikke faldt til jorden, men steg opad for at påkalde nåden. Samtidigt kan den opleves som hjertet, der er skudt op i halsen af beklemmelse, betagelse og nød. Vaserne, der flankerer korset, skal repræsentere de to andre kors på Golgatha. Deres fine relieffer, som alle er forskellige, skal genspejle symbolikken i korset og udbredelsen af dets budskab. Tilsammen skal helheden udtrykke fortrøstning og jubel, snarere end lidelse og fortvivlelse."
Døbefonten
er af gotlandsk kalksten fra 1200 årene. Tidligere har der stået en døbefont af granit. I 1909 fandt man en ituslået granitdøbefont som hjørnesten i en af præstegårdens længer. Den kom til at stå i præstegårdshaven som fuglebad, men blev senere flyttet hen på kirkegården, hvor den står i dag vest for våbenhuset. Den nuværende døbefont har et dåbsfad fra 1600 tallet og et messingfad fra nyere tid.
Prædikestolen
Prædikestolen er fra ca. 1850, og kirkebænkene fra 1940. Indtil 2004 stod kirkebænkene umalede, men ved restaureringen fik de den smukke gule farve. De små billedbrikker på stolegavlene er malet på kirkemaler Bent Jacobsens værksted i Korinth, men færdiggjort her i kirken for at få den helt rigtige farvenuance. Også prædikestolen er nyrestaureret.
Orglet
Orglet blev indviet i 1971 og malet i 2004. Det er bygget på Poul Gerhard Andersens orgelbyggeri i København. Det har 5 manualstemmer.
Lysekroner
Lysekronerne er skænket kirken af private mennesker i Alsted.
Pengeblok
Lige inden for døren står en stor pengeblok af træ belagt med jern fra 1600 tallet. Oprindelig har der været to.
Gravminder
Både præster og almindelige mennesker er i tidligere tid blevet begravet inde i kirken både i koret og i gangen. Ved restaureringen i 2004 blev der fundet en muret krypt i koret. Den var tom.
På nordvæggen øverst hænger en trætavle, der fortæller, at ”præst i Alsted Hr. Jonas Andreas Marie Zimmer, født i København 1722 og hans hustru Anna Marie Zimmer er begravet i kirken”.
Den nederste trætavle på nordvæggen er også over en præst i Alsted ”Johannes Severin Franch født til verden 1684 den Ottoberis, gift første gang med Jomfru Maren Jacobe Daatter Lund, anden gang med Jomfru Anna Catharina Schelderus”.
På stenen, nedlagt i gulvet i koret, kan læses om præst ”Jacob Brochhardsøn født i København Anno 1634. Han indgik i ægteskab til sin formands enke Birgitte Bertelsdatter”.
Gravstenen, der står op ad sydvæggen, er fra 1300 årene. Den blev i 1574 brugt som overligger på en grav i kirkegulvet blot med en ny tekst. Stenen fortæller, at det er ”Salig Anna Persdatter fød i Greno død her S. Annedag 1574 Med sin dater Maren Michelsdater som døde pyngis aften 1573”. Stenen blev i 1910 fjernet fra gulvet og sat op ad muren.
Runesten
Under tårnet op ad vestmuren inde i kirken står en runesten. På den læses ”Eskil satte denne sten for Ystin og sine andre brødre Ystins søn adelsmanden Migi”. Stenen blev fundet af oldforskeren Ole Worm i 1640, og det var ham, der tydede teksten. Senere forskere mener, at teksten skal tydes ”Eskil satte disse stene efter Østen og sin bror Fler, Østens søn, adelmærke”.
Klokker
Alsted Kirke har 2 klokker, begge med en meget smuk klang. Den lille klokke er fra 1618, og den store fra 1829.
Udvendig
Udenfor våbenhuset er den gamle døbefont opsat. Den har i en periode stået i præstegårdshaven. Se yderligere om denne døbefont ovenfor under døbefont.
Udvendig på våbenhusets vestmur findes en stentavle opsat af digteren Thor Lange i 1915. Der står.” Til minde om Ædlingen Kong Magnus, som ved et ulykkeligt fald nær Alsted tilsatte livet A.D. M111L” ( Kong Magnus den Gode 1047).
Legathuset
Huset, der er sammenbygget med kirkens vestmur, blev i 1970 købt af menighedsrådet og lagt under kirkeembedet. Husets historie går tilbage til 1690, hvor det kaldtes ”Præstehuset”, fordi det dengang ejedes af præsteembedet. Fra 1768 til 1816 blev det beboet af sognets præsteenker og kaldtes ”Enkesædet”. I 1843 blev det købt af ejeren på ”Alstedgården”. Hans søn oprettede i 1890 et legat, så huset blev fribolig for trængende i Alsted Sogn. Som sådan fungerede det til omkring 1950. Huset hedder i dag ”Legathuset”, og det rummer kirkens toiletter, redskabsrum, frokoststue m.m. til graveren, køkken og mødelokale m.m. Det blev fuldt restaureret i 1987.
sognekort
