Årets efterårskoncert bliver denne gang afholdt torsdag 12. oktober kl. 19.30. Temaet i år, som ved en tidligere optræden med ensemblet, vil være: melodier fra musicals, film og teater. Ensemblet, som i år består af hele fire personer (alle bidrager med sangnumre), vil præsentere et uddrag af de mange gode, smukke og spændende melodier indenfor dette tema. Man vil kunne høre gode gamle danske og udenlandske sange, rytmiske sange i rock og jazz stil, viser m.v. Alt i alt noget for enhver smag, som de fleste nok vil nikke genkendende til. Selvfølgelig får man, igen i år, lov til selv at røre stemmebåndene til nogle gode fællessange. Medvirkende i år: Henriette Nielsen, sang Laura Daugule, sang og klaver Clara Poulsen, sang og klaver Poul Malthe, sang og guitar Vel mødt til en festlig koncert i Alsted Kirke! Det er nu efterhånden nogle år siden, at menighedsrådet i Alsted besluttede sig for at få udarbejdet præstetavler til kirken, hvor der hidtil ingen har været. Tavlerne er lavet af tømrermester Nis Brandt med malerarbejde af Helle Lemvigs malerværksted i Fjenneslev. Efter et omfattende historisk arbejde med at få præsterækken på plads er den nu endelig færdig. Heldigvis har menighedsrådet været godt hjulpet af nu afdøde Helge Jensens lokalhistoriske notater, samt af historiker Oluf P. Olsens (1894-1974) optegnelser over præsteembedets udvikling i Alsted og Fjenneslev. Det har været en meget spændende rejse tilbage i tiden, som menighedsråd og sognepræst sammen med tidligere formand Anne-Mette Larsen, har dykket ned i. Rejsen går helt tilbage til munken Grimo o. år 1360. De nye tavler indvies i Alsted Kirke, hvor Anne-Mette vil fortælle uddrag af den meget spændende historie. Hør blandt andet om præsten, der ikke ville tage menigheden til alters og blev fradømt embedet. Arrangementet finder sted under fællessang og musik torsdag 5. oktober kl. 19.00 i kirken. Bagefter vil der være et glas og lidt lækkert i kirkens våbenhus, hvor de nye tavler skal hænge. |
Archives
August 2023
Categories
All
|