Koppel & Søn, alias tenorerne Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel, akkompagneret af den allestedsnærværende Carol Conrad, indtager scenen med et festprogram ud over det sædvanlige ved Nytårskoncerten i Alsted Kirke søndag 15. januar kl. 19.30. Trioen har lovet alt godt fra operaens, operettens og musicalens verden denne aften, krydret med neapolitanske slagere, spanske canzoni, nordiske sange og et fællesnummer eller to. Det bliver en ren ønskekoncert, der åbenbares for et formodentligt talstærkt publikum! Thomas Peter Koppel og Carol Conrad har begge været ansat på Det Kgl. Teater i over to årtier og det var da også hér, de to krydsede klinger. Snart turnérede de land og rige rundt sammen, og det er også blevet til adskillige CD-indspilninger. Senest "Passione" - indeholdende en række populære hits fra støvlelandets musikskat og sågar deres egen lille komposition, "La mia canzon´". På denne udgivelse figurerer også Jonathan, Thomas´ 25- årige søn, der har taget sin bachelor fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og som nu går den autodidakte vej i sin videre udvikling, som nok ender med en operastudieplads et sted i Europa. Comments are closed.
|
Archives
August 2023
Categories
All
|